Sider

onsdag den 24. oktober 2012

Vindmøllerne er gået i stå

Igen snød jeg hus, have og kajakbygning for i stedet at tage på vandet på endnu en fremragende efterårsdag.
Det meste af turen foregik i vindstille og lidt støvregn, godt nok lidt køligt men ikke lavere temperatur end at jeg svedte i tørdragten.
Det var meget mørkt i vejret og vindmølleejerne tjente ingen penge, men til gengæld var der helt stille på vandet og det var jeg glad for.

Spise/kaffepause holdt jeg på krumodden til Enehøjes sydspids.

Mens jeg roede mellem Kåreholm (en lille ubeboet ø i fjorden) og Langø, kunne jeg i lang tid betragte 4 master langt ude i Langelands Bælt. Efterhånden som vi nærmede os hinanden, dukkede en ubestemmelig ting op og endelig kom fartøjet så tæt på, så det var til at se, at det var et uddybningsfartøj, der blev skubbet af en slæbebåd med stor maskinkraft.
Når nu jeg ser nøjere efter på billedet, er det nok en kran med støtteben.

Dagens tur 19 km. præcis

Ingen kommentarer:

Send en kommentar