Sider

onsdag den 23. maj 2018

Sommeraften i maj

Efter aftensmaden stod cyklen og var ikke blevet rørt i dag. Aftenen var som en sommeraften, vindem svag, fuglene sang, solsorten gjorde vrøvl over kattens tilstedeværelse i haven, stæren snerrede af mig hver gang den kom med en ny portion larver og orme til ungerne.
Da der ikke også var plads til mig i haven, tog jeg fat i cyklen og afsted.

Jeg holder af den lavthængende aftensol og når jeg som her kommer ud på landet eller i naturen, gør aftenlyset noget ved mit sind. Det er som barndommen og ungdomsårene minder glæden om at være til.

 Efter at have rundet Halsted og Avnede, fortsatte jeg en omvej hjem, omkring
Nakskov Indrefjord der lå smukt i aftenlyset.

 Her på den anden side af stien

Lidt mere aftenstemning

Sidder du ved en større skærm end mobiltelefonen, kan du klikke på billedderne for at få dem i storformat.

Nu hvor jeg skriver mobiltelefon, har det givet mig en del problemer med min hjemmeside, da den ikke er responsiv. D.v.s. den er ikke velegnet til for brugerne at modtage på disse små skærme.
Hjemmesiden er udarbejdet i en gammel editor fra Office 2003, der ikke er opdateret i flere år. Derfor er jeg i gang med den opgave det er, at billede for billede, tekst for tekst, at bygge siden op i et nyt program.
Hold da kæft hvor er det sent og kedeligt.

Nå, men en fantastisk aften blev det.

fredag den 18. maj 2018

Hjemme i haven lige nu

Tulipanerne og enkelte Rhododendron er afblomstret, men Syren, Azalie og resten af Alperoserne, er eksploderet i mange farver.











Årets farveorgie får mig til at abstrahere fra alt ukrudtet

onsdag den 9. maj 2018

Årets første tur


John ringede mandag og fik mig hevet ud af hjemmet til en tur på vandet.

Årets første tur kom sent i år på grund af en dårlig skulder, der viste sig ikke at være i orden endnu.
Men alligevel blev turen go´.

 Turen ud nord om Slotø og Enehøje foretoges i let rygvind med ca. 3 m/s.
På ovenstående billede dørger John efter hornfisk i sin Black Pearl med Albuens Odde gemt svagt i disen.
Ingen tur uden landgang, madpakke, øl, kaffe, frugt og god snak.
Her ved trappen på Enehøjes vestside.
Endnu et forsøg uden at få fisken helt i land.
Så vi klarede os med den medbragte madpakke

Qanik i strandskyllet

Både John og jag ror med grønlandsk åre, hvilket betyder, at vi nærmest ror lydløst, men da turen hjemover var i  kraftig modvind, var det kun knagen fra mine skuldre der kunne høres.

16 km.